Kompetenceudvikling

Spil og mobiltelefoner gør det sjovt at lære

Nu kan gymnasielærere komme på kursus i at bruge ny teknologi, spil og leg i undervisningen. I foråret 2012 tilbyder GL Efteruddannelse, at lærere på særlig de naturvidenskabelige fag kan snuse til, hvordan de kan bruge animationsteknologi, mobilteknologi og multimedier i undervisningen.

Kurserne er det synlige resultat af projektet ”IKT understøttet pædagogik i gymnasiets naturvidenskabelige fag”, hvor IKT står for ”informations- og kommunikationsteknologi”.  Projektet går ud på at undersøge, hvordan moderne IKT-løsninger kan bruges til at udvikle nye undervisningskoncepter, der kan fremme gymnasieelevernes interesse for de teknisk-naturvidenskabelige fag.

Projektet, der har Nanna Westergård-Nielsen, Viden til Vækst Consult, som projektleder, er støttet af Statens center for Kompetenceudvikling og APU-udvalget gennem Dialogforum i Undervisningsministeriet.

Ny teknik gør eleven til lærer
"Ny teknik skaber ofte til nye undervisningsformer, så vi har taget fat i de pædagogiske udfordringer, som opstår, når man bruger animation, spil og mobiltelefoner i undervisningen", siger Nanna Westergaard-Nielsen.

"Når man f.eks. bruger nogle af disse redskaber, kan læreren og klassen være langt mere "ude i marken", så at sige ”fri for klasselokalets snærende bånd”. Det gør det nemmere at skabe større aktivitet mellem eleverne indbyrdes og mellem eleverne og læreren, ligesom lærer-elev-rollen ændres, i retning af, at læreren bliver mere coach end hidtil."


Foto fra "pariserbesøg" i skolegården på Gl. Hellerup Gymnasium

"Ved at sætte fokus på nye teknologiske muligheder og ved afprøve dem i praksis, er det håbet, at gymnasiet kan tiltrække og fastholde en bredere gruppe af elever, blandt andet fordi de nye multimedier kan få give mulighed for at have innovationsorienteret tilgang til fagene", siger Nanna Westergaard-Nielsen og fortsætter: "I udviklingsgruppen har vi taget udgangspunkt i de erfaringer, vi hver især havde med at bruge ny teknolog, spil og leg i undervisningen. Vi har fokuseret på de teknologier, som vi ved giver en række pædagogiske udfordringer, men som samtidig er prøvet af andre. Og så har vi udviklet prototyper, som vi har afprøvet i eget regi for bedre at kunne tilrettelægge kursusforløbet for en bredere kreds af lærere."

Tre kurser i multimediebrug
Udviklingsarbejdet har foreløbig ført til, at der nu udbydes tre kurser i animationsteknologi, mobiltelefonen som undervisningsværktøj og integration af multimedier i undervisningen.

"Vi har derfor satset på animationsteknologi, fordi mulighederne er utallige. Animation har et stort potentiale som undervisningsmedium, fordi animation og film er en naturlig del af de unges begrebsverden. Og så er teknologien simpel, hurtig og relativ nem at bruge i undervisningen. F.eks. kan man omdanne naturvidenskabelige processer til pædagogiske animationsfilm. Vi har bl.a. eksperimenteret med at illustrere den kemiske proces, der opstår, når salt opløses i vand - det kom der en lille sjov film ud af", forklarer Nanna Westergaard-Nielsen.
 
"Vi har også arbejdet med mobiltelefonen som undervisningsværktøj, fordi de nye smartphones virker som håndholdte computere, der kan bruges som en multimediestation til informationssøgning, opgaveløsning eller spil uden for klasselokalet, når du vil, og hvor du vil. Spillene kan være GPS-styrede og f.eks. handle om læring om habitater, om DNA- strenge, landskabs/by-vandringer med geografiske og eller arkitektoniske spørgsmål til de steder, man passerer."

"Endelig har vi set på, sammenhængen mellem leg og læring i undervisningen, når man arbejder med animation, spil og mobilteknologi. På det tredie kursus, der er et overbygningskursus til de to andre, skal deltagerne arbejde med spilbaserede læringselementer. Gennem forskellige elektroniske værktøjer vil vi vise, hvordan informations-og kommunikationsteknologi kan være med til at skabe engagerende og legende læringsformer. Og når deltagernes egne kreativitet kommer i spil, kan der opstå nye muligheder for læring", siger Nanna-Westergård-Nielsen. 

Paris i skolegården
Inden kursusstart skal de deltagende lærere i udviklingsgruppen afprøve spil og animation sammen med deres elever i den naturvidenskabelige undervisning, på samme måde som udviklingsgruppen i efteråret 2010 gennemførte forsøg i franskundervisningen på Gl. Hellerup Gymnasium, hvor spil på mobilelefoner blev brugt til franskundervisningen.

"Skolegården på Gl. Hellerup Gymnasium blev omdannet til et kort over Paris, og eleverne gik rundt med mobiltelefonerne og fandt Paris’ berømte bygninger og monumenter, mens de blev stillet spørgsmål på fransk ud for hvert monument", fortæller Nanna Westergård-Nielsen.


Foto fra "pariserbesøg" i skolegården på Gl. Hellerup Gymnasium

Forsøget skulle vise eleverne den nye teknologi og nye muligheder for at gøre undervisningen anderledes og involvere eleverne i undervisningsprocessen. Det lykkedes, for som en elev sagde: "Det er en læringsmæssig fordel, at der er indbygget konkurrence, man lærer bedre, fordi man bevæger sig samtidig. Det er et godt alternativ til den almindelige undervisning. Mediet er godt til at kombinere flere fag, fx historie, geografi og sprog."

Et udsagn, der suppleres af lærerens begejstring:
"I og med at nogle elever ofte har bedre IT-kompetencer end jeg, tør de lige pludselig mere åbent bidrage med deres personlige kompetencer. Når de ser, at lærer og elever er på samme niveau eller endnu bedre, er længere fremme på nogen punkter end læreren, får de en succesoplevelse, som kan smitte af på det faglige."

"Vi håber på, at mange lærere vil deltage på GL-Efteruddannelses kurser i foråret 2012 og få lignende gode oplevelser med at bruge spil og multimedier i den naturvidenskabelige undervisning", siger Nanna Westergård-Nielsen.

Læs mere og tilmeld dig her:

De har alle været en del af projektet
Projektet er udviklet i et samarbejde mellem GL Efteruddannelse og med praktisk og teoretisk bistand fra Signe Skovmand, Bjerringbro Gymnasium, fysik og matematik, Torsten Øhrhøj fra Herning Gymnasium, kemi og fysik samt Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, biologi og geografi, forskerne Lise Schrøder, Aalborg Universitet, og Nikolaj Frydensberg Elf, Syddansk Universitet.