Kompetenceudvikling.dk

Arrangementer efteråret 2012 – sæt kryds nu

Du kan allerede nu tilmelde dig mange af efterårets arrangementer. Efterårets program har især fokus på at videregive erfaringer fra arbejdspladser, der har fået økonomisk støtte til kompetenceprojekter, som andre arbejdspladser kan lære af. Vi byder blandt andet inden for i det virtuelle læringsrum og ser nærmere på de mange muligheder for at bruge virtuel læring på arbejdspladsen.

Programmet for efteråret 2012
Allerede nu kan du se mange af efterårets arrangementer i vores kalender. Du kan blandt andet komme til kompetence-café den 15. aug. eller høre om det virtuelle læringsrum den 20. sept., nyt liv i MUS den 27. sept., kompetencestrategi der virker den 25. okt., akademisk læringsmiljø den 28. nov. og læring i selvledende team den 29. nov. – og meget meget mere.

Byg videre på andres erfaringer
I efteråret er der særlig fokus på, hvad der virker i praksis. Kom og mød en række repræsentanter for arbejdspladser, der har fået økonomisk støtte til spydspidsprojekter inden for kompetenceudvikling. Du kan få konkrete input til, hvordan I kan bruge deres erfaringer i kompetenceudviklingen på jeres arbejdsplads.

Mød fx uddannelseschef Inge Dolmer og en medarbejder fra SOSU Aarhus. På arrangementet ”Læring i selvledende team” den 29. nov. fortæller de, sammen med en anden arbejdsplads, om deres gode erfaringer med at få læring til at være en integreret del af teamarbejdet og med at få teamene til at være selvledende. Du får bl.a. input med hjem om, hvordan man skaber lærende og højtydende team.

Kom godt i gang med virtuel læring
Til efteråret skyder vi også en spændende kampagne om virtuel læring i gang. Erfaringer viser, at virtuel læring er en god alternativ måde at lære på. Potentialet i at bruge virtuel læring som en attraktiv og effektiv læringsform i staten bliver langt fra udnyttet optimalt i dag. Vi sætter derfor fokus på muligheder og udfordringer i det virtuelle læringsrum. Det sker bl.a. med E-læringsdagen den 13. nov., men allerede i september lægger vi ud med ” Det virtuelle læringsrum – om at arbejde sammen og lære i et virtuelt univers”.

Flere arrangementer på vej
Flere arrangementer vil finde vej til vores kalender i løbet af de næste måneder, så følg med i vores nyhedsbrev og her på hjemmesiden under arrangementer.

Se oversigten over efterårets arrangementer.

Nyt: tilmelding til vores arrangementer via Campus Marked
Når du fremover tilmelder dig vores arrangementer, skal det ske via Campus Marked. Alle kan få adgang til Campus Marked. Hvis du ikke allerede har adgang til Campus eller Campus Marked, er det hurtigt at oprette en profil. Det sker ved enten at at logge ind på Campus eller ved at oprette en profil på Campus Marked. Når først du har tilmeldt dig ét arrangement, er dine kontaktoplysninger gemt, så det bliver hurtigere at tilmelde sig næste gang.

Se en vejledning til, hvordan du tilmelder dig via Campus Marked.