Fiskeridirektoratet har gennem længere tid haft en risikobaseret tilgang til deres arbejde. Det giver gode resultater og ændret adfærd blandt fiskerne. Men det kan også være svært at indføre en ny kultur og nye systemer, der bryder med traditioner og tidligere vaner. Læs, hvordan Fiskeridirektoratet arbejder med risikostyring i praksis, og hvordan de sætter fokus på effekt.
Fiskeridirektoratet arbejder for et biologisk og økonomisk bæredygtigt fiskeri. Det gør de bl.a. ved at kontrollere, at fiskerne overholder de reguleringer, der er fastlagt i EU og nationalt.
Med ca. 100.000 landinger af fisk om året og 1 mio. ton fangede fisk i danske farvande, er det en rigtig stor opgave. Omkring 5 % af alle landinger kontrolleres fysisk hvert år. Derfor målretter direktoratet deres kontrol mod de fiskere, der forventes at overskride reglerne med størst hyppighed. På den måde sker kontrollen, hvor det giver bedst mening og størst effekt.
Svenske og danske kontrollører ved et fiskefartøj
Nu går de rigtige fisk i nettet
Det forklarer fiskeriinspektør Finn Vind, der også er chef for Fiskeridirektoratets Risikoenhed, der har eksisteret siden 2007. Målet er jo i sidste ende at få fiskerne til at ændre adfærd. Og det sker faktisk i dag. ”Vi kan måle og se, at vores risikobaserede tilgang har en effekt der ude i det sidste led”, fortæller Finn Vind. ”Det er meget tilfredsstillende.”
Hvordan finder de så ud af, hvilke fiskere og hvilket fiskeri der er mest relevant at kontrollere? Finn Vind forklarer: ”Her kommer den risikobaserede tilgang i spil. Vi har lavet et system med scoringslister og risikoprofiler for alle aktive fiskeri-fartøjer, der lander i danske havne. Det har vi gjort i en tæt dialog med vores kontrollører ude i landet”.
Scoring af fiskerne
Den tætte dialog medfører, at risikoenheden ved hjælp af objektive data kan lave en risikoprofil på fiskefartøjerne. Risikoprofilen giver et dokumenteret og ensartet grundlag for kontrollørernes beslutning om, hvilke fartøjer de vil udvælge til kontrol.
Tidligere var kontrollerne meget baseret på den enkelte kontrollørs eller enheds implicitte viden om fartøjerne. I dag foregår risikoafdækningen som en systematisk og automatisk vurdering kombineret med kontrollørernes erfaringer og viden. Det giver større vidensdeling blandt kontrollørerne og er med til at sikre, at fokus er på de fiskere, der ikke følger reglerne.
Finn Vind fortæller, at scoringslisterne laves med afsæt i en stor mængde data som fx fartøjernes logbøger, registreringer af fartøjernes placering via satellitter, opkøbernes registreringer, meldingsrapporter fra fartøjerne mv.
Finn Vind på sit kontor
Og listerne bliver opdateret hver dag. ”Vi arbejder hele tiden på at forbedre de nuværende lister og udvikler nye lister, så vi hele tiden har et godt billede at, hvor problemerne findes” siger han.
Vi har inddraget kollegerne bredt i udviklingsarbejdet
Fiskeridirektoratet har også som mål, at deres kontrol skal opleves som retfærdig, relevant og legitim af omverdenen – herunder også af de fiskere, der bliver kontrolleret.
Derfor skal kontrollen være nogenlunde ensartet, uanset hvor i landet den sker. Og det kan godt være en udfordring at indføre nye og fælles systemer i en organisation med stor geografisk spredning og tradition for stor selvstændighed i den praktiske kontroludøvelse.
”Det har været vigtigt for ejerskabet og for udviklingen af værktøjerne, at vi har inddraget vores kolleger så bredt i udviklingsarbejdet”, forklarer Finn Vind. ”Vi lytter virkelig til deres input og laver forskellige tiltag, så det bliver let for dem at bruge værktøjerne fx ved at sende en automatisk SMS til dem, når fartøjer øverst på scoringslisten kommer i havn.”
Vi kan se, om det virker i praksis
Fiskeriinspektør Lars Bonde Eriksen arbejder med strategisk udvikling i direktoratet, og han er også ansvarlig for den ”audit” eller ”supervision”, som er med til at følge op på, om kontrollen fungerer ude lokalt. Samtidig har Lars også opgaver inden for HR/uddannelse, så han kan være med til at sætte de nødvendige uddannelsestiltag i gang.
”Det er en rigtig god kombination”, fortæller Lars Bonde Eriksen, ”jeg har mulighed for at koble det praktiske arbejde ude blandt kontrollørerne med vores strategiske satsning på at arbejde risikobaseret og kan se, om det virker i praksis”.
Lars Bonde Eriksen
Der, hvor det ikke virker helt endnu, er Lars via egen og auditgruppens oplevelser med til at sikre opfølgning og uddannelse. Derfor ser han også mere den interne audit som en intern supervision, hvor man sammen bliver klogere.
Risikostyring bliver udviklet i organisationen med en klar og nødvendig binding til virksomhedens værdi og missions/visionsgrundlag. Man kan sige, at der skabes en sammenhæng mellem handling og ord.
Alle lederne på uddannelse
Et af de tiltag, Lars Bonde Eriksen og Finn Vind har været med til at sætte i søen, er en fælles uddannelse for alle de operative ledere i ”risk management” på CBS. Uddannelsen fik støtte fra CLOPU i Statens Center for Kompetenceudvikling.
”Vi var et par stykker i chefgruppen, der var enige om, at lederne skal gå foran, men ikke mindst på et så vitalt indsatsområde, hvor vi arbejder på hele den ”organisatoriske palet”. Det var meget vigtigt, at vi fik mulighed for at samle alle de operationelle chefer og bruge tre dage sammen på at få fælles indblik i risikostyring. Det er væsentligt, at ledelsen kan forklare medarbejderne, hvorfor og hvordan vi arbejder risikobaseret”, fortæller Lars.
Der er tale om en ny kultur
Forløbet var skræddersyet til Fiskeridirektoratet, og det gav et godt indblik i baggrunden for arbejdet med risikostyring i direktoratet. ”Vi fik også indblik i, at det ikke bare er en ny styreform, vi ruller ud,” forklarer han, ”det er en ny kultur, og derfor er det også en større proces, der tager tid”.
Samtidig gav uddannelsen på CBS også nogle værktøjer til at måle effekten af indsatsen. Finn Vind deltog også i forløbet. ”Det er jo ikke nok at styre på antallet af kontroller eller andre indsatser som fx information og vejledning af fiskerne”, fortæller han, ”det væsentlige er jo, at fiskerne ændrer adfærd, og at vi på den måde skaber effekt”. Og det er faktisk tilfældet i dag, hvor Risikoenheden også analyserer på effekt.
Risikostyring andre steder
Risikostyring er meget udbredt i andre brancher, fx finans- og forsikringsverdenen og inden for luftfartsvæsenet. Fiskeridirektoratets eksempel viser, at det også giver god mening at have risikostyring i fx offentlig kontrolvirksomhed, og de har selv haft gavn af at udveksle idéer med SKAT.
Vil du læse mere om Fiskeridirektoratets erfaringer, kan du se deres powerpoints og oplæg fra åbent hus arrangementet den 16. marts 2011 her.
Du er også velkommen til at kontakte Lars Bonde Eriksen fra Fiskeridirektoratet på mail lbe@fd.dk eller telefonisk på 72 18 56 12 og Finn Vind på mail fvi@fd.dk eller telefon 72 18 56 53.
Fiskeridirektoratet fik støtte fra CLOPU i Statens Center for Kompetenceudviking til uddannelsen i risikostyring. Læs mere om mulighederne for økonomisk støtte.
