KK 08-11

Et kig bag kulissen! 23. marts kl. 13.00-18.00

Et kig bag kulissen! 23. marts kl. 13.00-18.00

Finale på åbent hus kavalkaden på Det Kgl. Teaters kulisseværksteder, København
SCKK og Det Kgl. Teater byder indenfor til en helt unik eftermiddag med højt til loftet – i bogstaveligste forstand. Vi mødes i B&Ws gamle svejsehal, hvor der er 20 meter til tagryggen, og som i dag fungerer som en dynamisk, statslig arbejdsplads. Det er her Det Kgl. Teater skaber kulisser og rekvisitter til deres flotte produktioner. I daglig tale hedder stedet "Kulissefabrikken".

PROGRAM

En eftermiddag sprængfyldt med læring!

  • Velkommen ved Hanne Dorthe Sørensen, direktør SCKK
  • Speed-dating, hvor du kan lære af erfaringerne fra en lang række udviklingsprojekter om alt fra MUS til teamudvikling
  • Det Kongelige Teater - i kulissen. Personaleudviklingschef, Christa Kjøller og scenemester Rasmus Clausen fortæller om deres erfaringer med omstillinger og kompetenceløft
  • Hvorfor skal alting hele tiden laves om? Om ledelse af kompetencer v/ Nils Villemoes.  Læs mere på Nils Villemoes hjemmeside.
  • Løs konflikter på nye måder. Skuespillere fra Act Inc., viser gennem forumteater alternative måder at håndtere konflikter på.
  • Rundvisning i kulisseværkstederne, der normalt ikke er åbne for besøgende.
  • Reception og uddeling af årets kvalitetspriser og anerkendelser.
  • Fotokonkurrence
  • Kompetenceudvikling med mening. Replik fra Nils Villemoes.
  • Kompetenceudvikling i en ny overenskomstperiode. SCKK’s bestyrelsesformand Lisbeth Lollike og næstformand Flemming Vinter, formand for Centralorganisationerne Fællesudvalg fortæller om deres visioner for kompetenceudvikling i den nye overenskomstperiode.
  • Kompetenceblues og -bobler v. Dale Smith's Bluesband.

TID OG STED

Onsdag d. 23. marts kl. 13.00-18.00.

Kulissefabrikken ligger på adressen:
Refshalevej 173A, 1432 København K
Se kraks kort.

Dørene åbner kl. 13.00, så I kan finde jer godt tilrette inden opstart, og programmet skydes i gang kl. 13.30.

For jer, der ikke har mulighed for at være med fra starten, vil I kunne støde til kl. 16.30 i forbindelse med prisarrangement og reception. Detaljer herom vil fremgå af tilmeldingsblanketten.

TILMELDING

Tilmeld dig her.

Transport
SCKK anbefaler, at alle gæster benytter sig af taxa eller offentlig transport. Bus nr. 40 kører ud til Refshaleøen ca. hvert 30. eller 20. minut afhængigt af tidspunktet på dagen. Stoppestedet ligger ca. 5 minutters gang fra Kulissefabrikken. Der vil være skiltning på dagen, der viser vej. Se køreplan for buslinje 40.

Om Kulissefabrikken
Det Kgl. Teater overtog for syv år siden den kæmpestore hal, der har undergået en storstilet ombygning. I dag har ca. 60 snedkere, teatermalere, tapetserere, arkitekter og konstruktører deres daglige virke med at skabe den fysiske dimension i teaterets dramatiske universer.

SCKK vil sige et stort tak til Det Kgl. Teater, som meget venligt har stillet den fantastiske bygning til rådighed som ramme om en både festlig og lærerig eftermiddag.

”På kurset blev vi trænet i at ændre de adfærdsmønstre, som er uheldige i forhold til samarbejdet i en gruppe. Det var meget lærerigt”


Læs Rasmus Clausens personlige historie her