Uddannelsessalon - IT salon

Uddannelsessalon - IT salon

Hvad er formålet
Er din arbejdsplads klar til Office 2010? Og hvad med jeres systemansvarlige og superbrugere - er de klædt godt nok på? Det kan være nogle af de spørgsmål, I kan få afklaret på uddannelsessalonen om IT.

I får mere viden om uddannelsesmulighederne inden for IT-området og mulighed for at gå i dialog med konsulenter fra uddannelsesinstitutioner med faglig ekspertise inden for IT-området.

Hvad er en uddannelsessalon
En uddannelsessalon er et lærende møde mellem repræsentanter fra offentlige uddannelsesinstitutioner og statslige arbejdspladser.

Du vil møde konsulenter fra TEC, Niels Brock og K-Nord, som alle har et bredt udbud af IT-kurser og -uddannelser. Du vil også høre om de fælles statslige e-læringskurser, der findes på IT-området i CAMPUS. Få inspiration til hvordan I på din arbejdsplads kan bruge DO-IT som led i afklaringen af jeres IT-kompetencebehov. 

Hvem kan deltage
Mødet er gratis, og vi inviterer tillidsrepræsentanter, it-ansvarlige, ledere og HR- og personalemedarbejdere fra statens arbejdspladser.

Hvor og hvornår
Mandag d. 30. januar 2012 fra kl. 13-16 hos Statens Center for Kompetenceudvikling, Kristen Bernikows Gade 4, 1105 København K.

Hvad vil der ske
Dagens program er i store træk:

  • Velkomst og scenen sættes
  • Open Space proces – faciliteret proces hvor de deltagende arbejdspladser sætter ord på deres IT-udfordringer og kompetenceudviklingsbehov
  • Input fra de deltagende uddannelsesudbydere om udbud af IT-kurser
  • Gruppe-dialoger med rådgivning og sparring fra uddannelsesudbydere – faciliteret 
  • Networking og salonstemning.

Du kan se små film-interviews med tidligere deltagere, hvis du vil høre lidt mere om hvad du kan få ud af at komme.

Hvem møder du
Dagens værter er medarbejdere fra Statens Center for Kompetenceudvikling