Værktøjer

Trin 3: Hvilke kompetencer skal I udvikle?

Trin 3: Hvilke kompetencer skal I udvikle?

For hvert af jeres udviklingsområder skal I definere, hvilke kompetencer medarbejderne skal have for, at I kommer i mål.

Hvad er kompetencer?
Kompetencer er ikke kun viden og kunnen, men også holdninger til fx samarbejde og opgaver. Og behovet for kompetenceudvikling kan være forskelligt, alt efter om man ser på den samlede organisation, det enkelte team eller på individniveau. Læs mere her.


Klik på figuren for at få den vist i stort format (pdf).
 
Det skal I drøfte:
Tag ét udviklingsområde ad gangen fra trin 2 og drøft:

  • Hvilken kompetenceudvikling har I behov for i forhold til det konkrete udviklingsområde?
  • Hvad skal medarbejdere og ledere vide?
  • Hvad skal medarbejdere og ledere kunne?
  • Hvilke holdninger er centrale for at I lykkes med jeres udviklingsområde?

Det er ikke sikkert, at medarbejderne skal have de samme kompetencer på hele arbejdspladsen. Overvej derfor også i forhold til det enkelte udviklingsområde:

  • Hvilken viden, kunnen og holdninger skal alle medarbejdere have?
  • Hvilke specielle kompetencer skal I udvikle på team- eller enhedsniveau?
  • Er der faggrupper, der har behov for en særlig kompetenceudvikling?

__________

Læs deltaljerne i procesguiden, hvis I selv vil køre processen med jeres egne interne konsulenter: Procesguide - Trin 3.

Eller download den samlede procesbeskrivelse (pdf-fil).