Økonomisk støtte

Tilskud til integrations- og oplæringsstillinger

Tilskud til integrations- og oplæringsstillinger

Din arbejdsplads har mulighed for at få tilskud til integrations- og oplæringsstillinger.

En relativt stor andel af etniske minoriteter og unge danskere har vanskeligt ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet eller komme i gang i uddannelsessystemet. Formålet med tilskudsordningen er, at personer med manglende sprogkundskaber og/eller manglende faglige kompetencer kan få arbejdspladserfaring og oplæringsforløb. Tilskudsordningen kan ruste dem bedre til at søge beskæftigelse på almindelige vilkår eller inspirere dem til at gå i gang med et uddannelsesforløb.

Vejledning
Personalestyrelsen og CFU har udsendt en vejledning, der beskriver rammerne for at oprette særlige, tidsbegrænsede stillinger til integration og oplæring. Læs og download vejledningen

Tilskud
Arbejdspladsen har mulighed for at få dækket hele eller dele af udgifterne til oplæringsforløbet.

Ønsker I et tilskud, skal I indhente et foreløbigt tilsagn fra Statens Center for Kompetenceudvikling, når I opretter integrations- og oplæringsstillingen. Først når ansættelsen ophører, bliver tilskuddet udbetalt. Tilskuddet beregnes efter ansættelsens varighed (kr. 4.200,- pr. måned).

Kompetenceudvikling som mentor
For den enkelte arbejdsplads er ordningen en god mulighed for at tilbyde allerede ansatte kompetenceudvikling som mentorer - dvs. vejledning, coaching og oplæring. Arbejdspladsen kan søge lønkompensation for den medarbejder, der er mentor for den ansatte i integrations- og oplæringsstillingen.

Spørgsmål
Har du spørgsmål til indholdet i vejledningen, kan du henvende dig til Moderniseringsstyrelsen:
Karen Overgaard Jørgensen, tlf. 3395 6811, e-mail: koj@modst.dk

Kontaktperson:
Bettina Jensen