”Kompetenceudvikling der rykker” lyder den lovende projekttitel i Statsforvaltningen Sjælland. Baggrunden for projektet var et ønske om at give HK-gruppen et kompetenceløft med henblik på at fastholde de nuværende medarbejdere i virksomheden. Et højere kompetenceniveau skulle endvidere give denne gruppe større mulighed for mobilitet inden for forvaltningens forskellige kontorer og sikre udviklingen af et internt selvforstærkende læringsmiljø. Dette har konkret ført til efter- og videreuddannelse af en række medarbejdere som proceskonsulenter, teamledere og statonomer.
I stedet for at købe et færdigt uddannelsesforløb ude i byen, valgte kontorchef Hroar Kolmos og HK’er Anette Stang-Pedersen at planlægge forløbet i samarbejde med en ekstern udbyder. Da Statsforvaltningen Sjælland samtidig selv lagde lokaler og forplejning til, blev det samlede tilbud langt billigere, og flere blev uddannet for de samme midler. Såvel HK’ere som AC’ere meldte sig på den samme uddannelse, og således bidrog projektet samtidig til at nedbryde uhensigtsmæssige skel mellem disse faggrupper.
This text will be replaced