Formidlingskonference torsdag d. 22. april 2010.
Hos DTU, Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby, bygning 101 A, DTU Bibliotek, 1. sal.
Skal det være en lidelse at gennemføre et ph.d.-projekt? Eller må det godt være sjovt og dynamisk? Kan coaching være med til at optimere forskningsprocessen, så kræfterne bruges på de faglige udfordringer og ikke på problemer knyttet til processen?
Erfaringer med at coache ph.d.- studerende på DTU havde sat disse tanker i gang, og SCKK var med til at finansiere et projekt, hvor der blev indsamlet erfaringer om ph.d.-coaching og effekten blev evalueret systematisk.
I løbet af 2009 deltog 30 ph.d. - studerende fra DTU, DPU og SDU i et coachingforløb med 5 individuelle coaching sessioner og 3 workshops. Forløbet blev evalueret af LearningLab DTU og på DTU Management blev der udviklet et samlet koncept for ph.d.-coaching. Vigtige resultater fra projektet er:
- Deltagerne oplevede generelt et stort udbytte af coachingen
- Coachingen forstyrrer ikke den faglige vejledning
- Den individuelle coaching giver større udbytte end workshops
Kom og hør hvordan vi gjorde, hvad vi lærte og vær med til at diskutere, hvordan erfaringerne kan bruges fremover.
Formidlingskonferencen er bygget op som en blanding af oplæg og dialog med deltagerne, så vi sammen kan diskutere, hvordan coachingen vil kunne fungere på landets universiteter.
Programmet kan downloades her.