Om os

Om Kristen Bernikows Gade

Om Kristen Bernikows Gade

Om Barnekows Hus
Christian Barnekow (1556-1612) var en dansk adelsmand, rejsende og diplomat. Fra han var 17 til han var 35 år rejste han rundt i Europa, det hellige land og Egypten. Han opholdt sig bl.a. seks år ved universitetet i Jena. og to år i Padua.

Da han kom hjem blev han udnævnt til diplomat for kong Christian den 4. Han blev bl.a. sendt til Skotland, England, Polen og Brandenburg. Han fik desuden vigtige len som Malmøhus og Landskrona.

Ifølge et hallandsk sagn blev Barnekow dræbt i 1612 i Kalmarkrigen, da han ofrede sit liv for at redde kong Christian den 4, der havde mistet sin hest og ville være blevet dræbt eller fanget, hvis ikke Barnekow havde overladt ham sin hest. Barnekow blev derefter selv slået ihjel af svenskerne.

Barnekow var rig fra fødselen og arvede adskillige ejendomme, bl.a. Birkholm (nu Løvenborg), Tølløsegaard, Vittskövle Slot i Skåne og en gård i København. Hans navn har fra 1620 været knyttet til passagen, først som Christen Bernekousstræde, senere af den københavnske dialekt forvansket til den nuværende navneform, Kristen Bernikows Gade.

Om Kristen Bernikows Gade
Kristen Bernikows Gade, fortsættelsen af Gammel Mønt frem til Østergade, var oprindelig en byens rende, en spildevandsledning til havnen. Det bestemtes i 1547, "at staden skulle have frit stræde der igennem". Hvor strædet mundede ud i Østergade, lå på den østre grund en anselig gård, som 1607 ejedes af Christian Barnekow.

Antagelig stod Barnekow også for opførelsen af de 27 våninger, der juni 1636 stod på matriklen.Det nuværende ”Barnekows Hus” er opført i 1903 til kontor, handel og lager, herunder offentlig administration. Huset er meget tidstypisk for byhuse omkring år 1900, opført i en stil kaldet historicisme, der trak på klassiske stilarter. Udsmykninger, tårne, fremspring, bånd, mv. skulle give bygningerne et fornemt og historisk præg.  Huset, der har en middel bevaringsværdi, er opført i kalksten og cementsten. med granitsokkel, grundmuret gavl og mansardtag.

Kilder: Salomonsens konversationsleksikon, Selskabet For Københavns Historie, Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag, 1985/2006 og Wikipedia.