Rådgivning

Læringsmiljø

Læringsmiljø

I et godt læringsmiljø løser medarbejderne ikke kun deres opgaver godt. De bliver hele tiden dygtigere og lærer af hinanden. Der er ikke en fast formel for det gode læringsmiljø – det skal udvikles på den enkelte arbejdsplads.

Hvad er et læringsmiljø?
Læringsmiljøet er det, som omgiver os, når vi lærer. På arbejdet består læringsmiljøet f.eks. af vores kolleger, arbejdsopgaver, samarbejdsrelationer, teknologier, chefer osv. Det er alt sammen noget, som stimulerer eller begrænser vores læring. Eksempelvis gennem udfordringer, forstyrrelser eller anerkendelse.

Hvordan arbejdet tilrettelægges
Mulighederne for læring påvirkes af, hvordan arbejdet udføres. Samarbejder man på tværs af faggrupper? Deler man sin viden med kolleger? Kan man varetage flere funktioner eller kun én? Kan alle opgaver varetages af flere personer eller kun én? Hvordan er relationerne mellem medarbejdere og ledelse, mellem faggrupper, enheder og teams? Og hvad med brugerne – kigger man engang imellem udad?

Fra eksterne kurser til intern læring
Der findes en række redskaber til at styrke læringsmiljøet. Samarbejde, videndeling, sidemandsoplæring og kollegial supervision er eksempler. Med redskaberne bliver det muligt at skabe læring i dagligdagen og dermed gå fra ekstern uddannelse til intern udvikling af medarbejderne.

Rådgivning
Vi kan rådgive om læringsmiljøer. Det kan handle om:

  • Det kollegiale miljø, kollegial supervision og mentorprogrammer
  • Selvledelse og forhandling af den kompetente adfærd
  • Videndeling og organisationers videnarkitektur
  • Bedre møder – hvordan får man mere læring ud af de mange møder?
  • Partnerstrategier – hvordan lærer man af sine brugere og netværk?
  • Inddragelse af organisationen – medarbejdernes accept af behovet for nye samarbejdsformer
  • Erfaringer fra andre arbejdspladser

Kontakt Bent Gringer bgi@kompetenceudvikling.dk, Nanna Kristensen nkr@kompetenceudvikling.dk eller Signe Willumsen swi@kompetenceudvikling.dk eller ring til os på 33 18 69 69.

Kontakt:
Chefkonsulent Bent Gringer bgi@kompetenceudvikling.dk
Organisationspsykolog
Nanna Kristensen
nkr@kompetenceudvikling.dk
Udviklingskonsulent
Signe Willumsen
swi@kompetenceudvikling.dk
Læs artiklen:
Læringsmiljø - en model og 5 nemme håndgreb
af Bent Gringer og Signe Willumsen, Statens Center for Kompetenceudvikling.