Hvad er formålet
Læring foregår i organisationer og sociale kontekster, der ”synger med” og har afgørende indflydelse på kompetenceudviklingen i praksis.
Det handler denne dag om, hvor vi arbejder med to forskellige tilgange.
Den ene tilgang tager udgangspunkt i teorier om organisatorisk læring, den lærende organisation og Knowledge Management og kigger især på videnprocesser i organisationer. Den anden tilgang bygger på social læringsteori og især teoribygningen om Communities of Practice (praksisfællesskaber), som giver et fundament for at forstå den forhandling af mening og kompetent adfærd, som finder sted på arbejdspladsen mellem kolleger og chefer hver dag, og som ligger bag fænomener som ”uformel læring” og ”læringsmiljø”. Dermed kan vi bedre forstå og hjemme arbejde med at skabe læring i organisationen – og give en strategisk mulighed for at arbejde med det uformelle!
Hvem kan deltage
Mødet er gratis - og alle ansatte i staten kan deltage. Målgruppen er især HR/personalemedarbejdere, ledere og medarbejderrepræsentanter i staten.
Hvor og hvornår
Torsdag den 23. februar 2012 kl. 9-16 i Statens Center for Kompetenceudvikling
Ved at deltage i dagen vil du:
- Få et overblik i de vigtigste teoretiske og forskningsmæssige bud på læring i organisationer, Knowledge Management og læring i praksisfællesskaber (Communites of Practice)
- Få eksemplificeret, hvordan sådanne teoretiske positioner kan sige noget (mere) om og give bedre indsigt i læring i et arbejdspladsperspektiv
- Få lejlighed til at diskutere handlingskonsekvenserne: Hvad kan vi bruge vores nu endnu bedre indsigt til i praksis?
- Få lejlighed til at reflektere over, om og hvordan du vil omsætte (noget af) inspirationen i din egen organisation
Indhold og oplægsholdere
• Ulrik Brandi, Ph.d. og lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved DPU/Århus Universitet med specielt henblik på læring i organisationer og arbejdspladser og innovation samt koordinator på flere mastermoduler om kompetenceudvikling i arbejdslivet og organisatorisk læring. Ulrik vil give os en indføring i teorier og teoretiske positioner i feltet fra organisatorisk læring og den lærende organisation over Knowledge Management og til det, som bredt kan siges at handle om nye forskning og udvikling i videnprocesser i organisationer.
• Bent Gringer, Ph.d. og chefkonsulent i Statens Center for Kompetenceudvikling. Har beskæftiget sig både teoretisk og praktisk med kompetenceudvikling i mange år – og giver en indføring i teorien om praksisfællesskaber (Communities of Practice) og om hvordan man kan arbejde med den - i praksis.
Format
Der er tale om to regulære ”undervisningsgange” både formiddag og eftermiddag ved hhv. Ulrik Brandi og Bent Gringer, hvor de vigtigste positioner bliver ridset op og diskuteret!
Dagen indledes med en placering af emnet ift. centrets kerneområder – ikke mindst læringsmiljø og kompetencestrategi.
Dagen afsluttes med, at vi trækker og samler trådene fra teorierne og til den praktiske anvendelse i vores egne organisationer.
Yderligere oplysninger
Chefkonsulent Bent Gringer, bgi@kompetenceudvikling.dk