Kompetencer i bevægelse 22. marts kl. 9.00-12.30
RUC, CBS og DTU inviterer til fælles åbent hus arrangement på RUC, Roskilde
Kompetencer i bevægelse - at arbejde med trivsel og personlige kompetencer i et fagligt stærkt uddannelses- og forskningsmiljø.
PROGRAM
HR-udviklingskonsulenter fra RUC, CBS og DTU samler erfaringerne fra en række udvalgte indsatsområder på de tre universiteter og formidler dem på en fælles formiddag, afsat til videndeling, erfaringsudveksling og netværksdannelse på tværs af universiteter og andre uddannelsesinstitutioner.
Trivsel og personlige kompetencer bliver dagens særlige fokusområde - sat ind i rammerne af universiteternes fagligt stærke og meget forskellige miljøer.
Deltagerne inviteres således ind i tre forskellige fortællinger om nogle af de særlige oplevelser og udfordringer, som værterne fra RUC, CBS og DTU har erfaret i forbindelse med deres udviklingsprojekter. Der vil være rig mulighed for gensidig inspiration og netværksdannelse mellem deltagerne.
Der serveres kaffe mv. fra kl. 8.30 og arrangementet afsluttes med en sandwich.
Målgruppe
Alle der arbejder med trivsel og kompetenceudvikling på højere uddannelsesinstitutioner i Danmark.
Se invitation fra RUC, CBS og DTU.
TID OG STED
Tirsdag d. 22. marts kl. 9.00-12.30. inkl. frokost. Kaffe mv. fra kl. 8.30 og sandwich til frokost.
RUC - Roskilde Universitet, Bygning 01, mødelokale 01, Universitetsvej 1, 4000 Roskilde
TILMELDING
Tilmelding senest d. 8. marts 2011. Brug denne tilmeldingsblanket. NB: Din tilmelding er bindende af hensyn til forplejning og praktik!
Kontaktpersoner
HRD Konsulent Lotte Fredslund, CBS - Copenhagen Business School (lf.hr@cbs.dk)
HR Konsulent Mette Danielle Sørensen, Roskilde Universitet, (mettesoe@ruc.dk) og Tomas Breddam (tob@ruc.dk),
HRD Konsulent Louise Witt, Danmarks Tekniske Universitet (witt@adm.dtu.dk).