Økonomisk støtte

Kom godt igennem omstilling og forandring

Kom godt igennem omstilling og forandring

Mange af statens arbejdspladser befinder sig lige nu i en tid præget af store forandringer og omstillinger. Ressortomlægninger, fusioner, personaletilpasninger og nye prioriteringer er en del af manges hverdag. Mange skal varetage nye opgaver eller løse de tidligere opgaver på helt nye måder. Der skal effektiviseres uden at det går ud over kvaliteten og trivslen.

Indsatsområdet er målrettet statslige arbejdspladser som står overfor, midt i eller netop har gennemført en større omstilling, og som ønsker at iværksætte en indsats, der bidrager til at medarbejdere og arbejdsplads kommer så godt igennem forandringen som muligt med energien og engagementet i behold.

Inden for indsatsområdet kan der søges om støtte til indsatser, der fokuserer på at klæde ledere og medarbejdere på til at håndtere forandringer. Desuden kan der søges støtte til indsatser der tager udgangspunkt i arbejdspladsens konkrete udviklingsbehov, det kan eksempelvis være nytænkning af arbejdsprocesser og kerneydelse via inddragelse af medarbejdere og brugere eller kompetenceudvikling af medarbejderne til ny praksis.

I det nedenstående kan du læse om de forskellige fokusområder, som der kan søges om støtte til indsatser indenfor:

Til indsatserne ydes der ydes ikke støtte af mere driftsmæssig karakter som eksempelvis ændring af lokaler, flytning, og nyt fælles IT-system.

I omstillingsprocesser som indeholder personaletilpasninger kan der være behov for også at igangsætte aktiviteter for de overtallige medarbejdere. Hvis det er tilfældet, kan der søges kombineret indenfor dette indsatsområde og indsatsområdet ”Arbejdspladser med særlige behov”.  Ved indsatser hvor der udelukkende er fokus på at hjælpe overtallige medarbejdere videre henvises til indsatsområdet ”Arbejdspladser med særlige behov”.

Se mere om ansøgningsfrister, og hvordan I søger her.

Mere inspiration om omstilling og forandring
FUSA-udvalget har fået udarbejdet en rapport, som kan bidrage med inspiration i forhold til medarbejderes, lederes og arbejdspladser håndtering af forandringer. Rapporten bygger på en erfaringsopsamling med fokus på større omstillinger og forandringer. Erfaringerne er indsamlet ved gennemførelse af 40 interviews.

Download rapporten her.  

Download folder med opsamling af hovedpointerne fra rapporten her.