DO IT

Hvordan kommer vi i gang?

Hvordan kommer vi i gang?

Fra 1. januar 2012 er DO-IT® blevet integreret i statens fælles læringsportal Campus. Det betyder, at I nu får adgang til DO-IT® afklaringstests ved at logge ind i Campus. Der er dog forskel på, hvordan I får adgang til Campus.

Hvis I er en selvejende institution under Kirkeministeriet, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser eller Ministeriet for Børn og Undervisning gælder der én ting, og for de resterende statslige arbejdspladser gælder en anden. 

For selvejende institutioner under Kirken, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser & Ministeriet for Børn og Undervisning
Da jeres arbejdspladser ikke har været en del af finansieringen af Campus har I ikke adgang til hele portalen. I får derfor adgang til DO-IT® gennem Campus Marked. Det kræver, at I opretter brugernavne og passwords til dem, der skal deltage i testene. Du kan læse mere om Campus Marked og oprette dig som bruger her: www.info-campus.dk/ServiceMenu/Marked.

Oprettelsen i Campus Marked er en selvbetjeningsløsning og alt du skal bruge er din institutions navn, ean-nummer og hvis din institution er opdelt i flere juridske enheder dvs. at cvr er opdelt på p-numre, så skal du kende dette.

Det er gratis at oprette sig som bruger i Campus Marked, ligesom det stadig er gratis at anvende DO-IT.

For de øvrige statslige arbejdspladser
For resten af statens arbejdspladser gælder, at alle medarbejdere har fået tildelt et personligt brugernavn og password til Campus. Disse skal bruges for at logge ind i Campus. Hvis I er i tvivl om jeres brugernavne skal I rette henvendelse til den enhed, som står for Campus på jeres arbejdsplads. Det vil typisk være jeres HR-afdeling.

I finder DO-IT testene i Campus ved at søge på DO-IT under Avanceret søgning.

I kan læse mere om Campus på www.info-campus.dk

Støtte til it-kompetenceudvikling
Behovet for it-kompetenceudvikling vil for mange arbejdspladser være en kendsgerning. Da DO-IT® afklaringstestene allerede er finansieret via FUSA koster det ikke den enkelte arbejdsplads noget at gennemføre afklaringstestene, men det vil kræve midler at gennemføre kompetenceudvikling inden for it.
Det samme gælder, hvis man ønsker at medarbejderne bliver DO-IT certificeret.

It-kompetenceudvikling ses som strategiske indsatsområder i udvalgene i Statens Center for Kompetenceudvikling i relation til forskellige medarbejdergrupper, og der er derfor afsat midler til områder inden for hvert af udvalgene.

Udvalgenes initiativer og støttemuligheder i forbindelse med it-kompetenceudvikling ser lidt forskellig ud. Du vil kunne læse mere om rammerne for økonomisk støtte under de enkelte udvalg OPU, CLOPU og APU.

Læs gode råd og anbefalinger indhentet på baggrund af en undersøgelse blandt statslige medarbejdere.

Download folder
Har I brug for sparring? Så ring til Statens Center for Kompetenceudvikling og aftal et rådgivnings-møde på tlf. 33 18 69 69