KompetenceBarometret har flere funktioner. Dels kan medarbejdere og ledelse få et hurtigt grafisk overblik over hvorledes medarbejderne vurderer udviklingen inden for fem hovedområder:
- Strategisk planlægning
- Medarbejderudviklingssamtalen
- Udvikling
- Samarbejde
- Effekt
Dels vil medarbejderene gennem de 41 spørgsmål få en bredere forståelse for, hvad kompetenceudvikling egentlig dækker over.
Graferne varierer i farverne fra grønt over gult til rødt, baseret på medarbejdernes svar. Farverne kan således være en indikator for, på hvilke områder en bredere kompetenceudviklingsindsats kunne iværksættes.
KompetenceBarometret er styret via e-mail adresser på deltagerne, men alle svar afgives anonymt. Tovholderen kan se hvem, der har svaret, men ikke hvad svarene er.
Det er muligt at lave udtræk af besvarelserne baseret på køn, alder, anciennitet og stillingskategori. Hvis der er under fem i en bestemt kategori kan der som standard ikke udtrækkes besvarelser.
Du kan gå direkte til www.kompetencebarometer.dk