Temamøde 10. november 2009.
Hos Det Jyske Musikkonservatorium, Skovgaardsgade 2 C, 8000 Århus C.
Hvor går grænsen mellem arbejdspladsens samarbejdsudvalg og HR-medarbejdere? Og hvilken rolle spiller de to instanser hver især i arbejdspladsens kompetenceudvikling? Temamødet handler om gevinsterne ved det gode samspil mellem HR og SU.
Rollefordeling i praksis
Et godt samspil mellem arbejdspladsens samarbejdsudvalg og HR-medarbejdere er vigtigt for at sikre den løbende strategiske kompetenceudvikling.
For SCKK er samarbejdsudvalgene på de statslige arbejdspladser et naturligt omdrejningspunkt for den strategiske kompetenceudvikling. Samtidig er det arbejdspladsens HR-folk eller personaleansvarlige, der har hovedansvaret for, at kompetenceudviklingen kommer fra ord til handling.
Hvilke misforståelser bør man som HR-medarbejder undgå, og hvilke gevinster ligger der i et godt strategisk samspil med samarbejdsudvalget? Det kan være i forhold til SUs evalueringer og vurderinger af kompetenceudviklingen på arbejdspladsen, brugen af MUS, udviklingsplaner m.v.
Læs og download program (pdf)