Hvad er Kompetenceudvikling.dk

Hvad er Kompetenceudvikling.dk

Er du ansat i staten, og brænder du for kompetenceudvikling, så er her alletiders tilbud til dig!

Vi har i perioden frem til sommerferien en række lærende møder, hvor du kan komme og få inspiration, gode råd, konkrete cases og selv være med til at præge mødet. Møderne vil have en eksperimenterende form, hvor du selv er med til at bestemme og udvikle indholdet. Målet er nemlig også, at vi får idéer fra dig til, hvad statens arbejdspladser har brug for, inden efterårets lærende møder og inspirerende arrangementer bliver sat i kalenderen.

Kompetenceudvikling.dk
Kompetenceudvikling.dk er kernen i Centrets arbejde som videncenter. Vi vil løbende udbyde arrangementer om aktuelle og relevante emner. Vi bruger arrangementerne som en anledning til at samle viden om de udfordringer, du møder på din arbejdsplads, og hvordan I arbejder med udfordringerne i praksis. Jeres erfaringer bliver brugt til at inspirere andre statslige arbejdspladser.

Effekt
På møderne tager vi afsæt i de udfordringer, du står med på din arbejdsplads. På den måde kan andre også blive inspireret af dig – og du kan blive inspireret af andre. Efterfølgende vil vi gerne sikre en effekt gennem rådgivning til dig og din arbejdsplads. Derfor lægger vi stor vægt på at være i dialog med dig før og efter alle vores arrangementer under Kompetenceudvikling.dk

Tilmelding
Det er gratis for alle ansatte i staten at deltage i Statens Center for Kompetenceudviklings møder og arrangementer. Du kan tilmelde dig via vores side med arrangementer.

Jeg fik luft under vingerne
Birgitte Klæsøe fra Professionshøjskolen Metropol