Fra uddannelse til praksis - en formiddag om transfer og effekt af kurser og efteruddannelse

Fra uddannelse til praksis - en formiddag om transfer og effekt af kurser og efteruddannelse

Hvad er formålet
Kurser og efteruddannelse spiller en meget stor rolle i de fleste tanker om og strategier for kompetenceudvikling. Og sådan vil det også være i årene fremover. Det nye er, at vi er blevet klar over, at gode kurser ikke i sig selv er en garanti for, at der sker "transfer": Det vil sige, at deltagerne overfører det lærte til deres dagligdag og dermed skaber ny værdi og effekt, når de kommer hjem på arbejdspladsen. Hvilke faktorer spiller ind, og hvad skal man gøre for at sikre mere transfer og effekt? Bjarne Wahlgren, som er professor ved DPU/Århus Universitet og leder af Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK), giver os et indblik i, hvad vi faktisk ved om transfer - og hvordan vi i praksis kan bruge denne viden. 

Bjarne Wahlgren vil bl.a. komme ind på følgende:
• Hvad mener vi med transfer?
• Forhold, der har betydning for individet (motivation, selvværd, intention)
• Kursus/uddannelse m.v.(undervisningen/underviseren/træning i transfer)
• Forhold på arbejdspladsen (chefer, kolleger, anvendelseskonteksten)
• Eksempler fra virkeligheden
Undervejs vil der være mulighed for at dele erfaringer og drøfte hvordan I kan understøtte transfer på jeres arbejdspladser.
Vi slutter af med at skabe en forbindelse til Brinckerhoffs tanker om effekt.

Efter frokost er der - som et "tilvalg" - mulighed for at vende konkrete udfordringer og sparre med konsulenter fra SCK.

Hvem kan deltage
Mødet er gratis og er henvendt til tillidsrepræsentanter, HR-medarbejdere og ledere på statens arbejdspladser.

Hvem møder du
Vi har inviteret Bjarne Walgren. Dagens værter er udviklingskonsulent Sølvi Rask og chefkonsulent Bent Gringer her fra centret.

Hvor og hvornår
24. april 2012 kl. 9.30-12.30 (med efterfølgende sandwich) i Statens Center for Kompetenceudvikling, Kristen Bernikows Gade, 4, 2. sal, 1105 København K