Elevernes trivsel på praktikpladsen er afgørende for, om de gennemfører deres uddannelse. Det viser undersøgelsen Fuldførelse, fastholdelse og frafald fra Aarhus Universitet. Så skal I have succes med elevforløb er det vigtigt, at I ved, hvad der motiverer eleverne. Det giver Camilla Thomsen et bud på. Hun var kontorelev i Østre Landsret fra 2008 til 2010.
Camilla Thomsen var glad for sin tid som elev i Østre Landsret – så glad at hun blev der, efter hun var færdigudlært.
Det bedste ved praktikken var ifølge Camilla, at Landsretten tog hende alvorligt og gav hende nye opgaver og ansvar, så hun hele tiden kunne lære mere. Men en mindre engageret oplæringsansvarlig og en nagende tvivl om, hvorvidt hun nu også var god nok, var til tider ved at tage pusten fra hende.
Begejstret over ansvar
”Der var pres på fra start, og det stod klart, at opgaverne ikke kunne ligge og vente i flere dage”, fortæller Camilla og fortsætter: ”Men jeg oplevede, at jeg kunne klare mere og bad om flere opgaver.”
Og Østre Landsret var altid med på at give Camilla opgaver, som passede til hendes evner. Også når de krævede mere, end hvad man normalt kunne forvente af en elev. I den 2-årige elevtid var hun blandt andet ni måneder i en afdeling med civile sager. Her skal de administrative medarbejdere både kende sagerne og retsgrundlaget, fordi de selv skal vurdere advokatens fremsendte dokumenter og give forslag til dommerne om, hvad det næste skridt i sagen skal være. Efter 1-2 måneder med oplæring fandt den oplæringsansvarlige ud af, at Camilla selv var i stand til at lave vurderingerne og forslagene, og så fik hun også lov.
”Det gav en rigtig god fornemmelse, at de troede på mig”, fortæller hun.
Glæden ved at blive taget alvorligt. Camilla oplevede også selvtilliden vokse, når resten af medarbejderne og ledelsen tog hendes holdninger alvorligt på sektionsmøderne.
”Jeg kan slet ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at blive behandlet på lige fod med de øvrige medarbejdere”, fortæller Camilla. Det gav selvtillid og lyst til at involvere sig endnu mere på arbejdspladsen.
Meget afhænger af den oplæringsansvarlige
Uanset hvor alvorligt sektionslederen tager eleven, er det imidlertid svært, når man havner hos en oplæringsansvarlig, som ikke engagerer sig i oplæringen. Ifølge Camilla kan man straks fornemme, om den oplæringsansvarlige selv har meldt sig til opgaven eller er blevet udpeget til det.
”De har en anden attitude og er ikke så indstillet på at lære fra sig. De bliver hurtigere irriterede, når eleven stiller spørgsmål, for eksempel når man spørger, om ikke de kan forklare noget på en anden måde.”
Så skal eleven finde ekstra energi for at lære at løse opgaverne. Men værst er nervøsiteten, for som Camilla siger ”den oplæringsansvarlige, skal jo kunne lide mig, vedkommende skal jo give mig en udtalelse”.
Camilla anbefaler, at de oplæringsansvarlige spørger deres nye elever, hvordan de lærer bedst. Er de visuelle, auditive eller er de bedre til at læse sig til ny viden? "Men”, fortsætter Camilla, ”det med, at kunne lære fra sig på forskellige måder er selvfølgelig også noget man skal lære. Og spørgsmålet er, om de oplæringsansvarlige selv ”er blevet oplært” til at påtage sig rollen.” Hertil kan Camilla tilføje, at der siden hendes endt elevtid nu findes kursus for oplæringsansvarlige.
Følelsesmæssig støtte – ny elevmentor
Ved siden af alle de positive oplevelser, tyngede arbejdsmængden i perioder Camilla trods hendes høje ambitioner.
”Det er svært at sige fra, man vil jo gerne vise engagement og at man kan klare mosten”, fortæller Camilla. Med stor tillid kommer stort ansvar.
Oplevelsen sad stadig i hende, da hun blev fastansat i landsretten. Hun havde lyst til at give nye elever en hjælpende hånd og foreslog ledelsen, at hun blev udnævnt til elevmentor. Ledelsen sagde ja, og nu bruger Camilla sine personlige oplevelser til at støtte nye elever. Som mentor fungerer hun som bindeled mellem eleverne og landsrettens uddannelsesansvarlige. Hun holder blandt andet samtaler/møder med alle eleverne én gang om måneden, hjælper til med skoleopgaver samt deres fagprøve.
”Det lukker et hul, jeg selv oplevede som elev, at der er en at gå til med sine bekymringer” fortæller Camilla.
Hun opsamler også dyrebar viden om elevernes oplevelser, fordi hun tager sig tid til at opbygge et forhold til eleverne. Viden som ellers kunne gå tabt, for eksempel om konflikter og hvilke oplæringsansvarlige, der er gode og mindre gode til at lære fra sig. Efter tilsagn fra eleverne går hun videre med deres synspunkter til den uddannelsesansvarlige, som kan bruge dem til at forbedre elevernes praktikophold hos Landsretten.
