Økonomisk støtte

Fokusområder for OPU

Fokusområder for OPU

Har I behov for at igangsætte projekter eller kompetenceudviklingsinitiativer på jeres arbejdsplads, har I mulighed for at søge økonomisk støtte.
OPU råder over 3,96 mio. kr. årligt i overenskomstperioden 2011-2013.

Udvalget har mulighed for at give tilskud til projekter, uddannelse og andre udviklingsaktiviteter for medarbejdere, som tilhører OPU-målgruppen. OPU har fastlagt 3 strategiske indsatsområder:

I. Klar til forandring
Vision: OPU skal understøtte indsatser, der medfører kompetenceudvikling af medarbejdere, hvis job/jobindhold ændres på grund af skift i teknologi, organisation, opgaver og kvalitetskrav mv. i institutionen/virksomheden.

Herunder vil OPU have særlig fokus på:

  • at sikre statslige medarbejderes kompetenceniveau og give mulighed for at få papir på kompetencer i overensstemmelse med udvikling af opgaverne.
  • at alle får mulighed for kompetenceudvikling, herunder mindre samt geografisk spredte faggrupper • at styrke de statsansattes brug af det offentlige uddannelsessystem
  • at understøtte fag- og opgaveglidningen
  • at tilgodese differentierede behov indenfor samme faggruppe Konkrete indsatsområder:
  • Fra ufaglært til faglært
  • Efter- og videreuddannelse (bl.a. diplom, bachelor og master)
  • Papir på kompetencer
  • Tværgående indsats for de mindre samt geografisk spredte faggrupper
  • Tværgående indsats for grupper med faglige ledelsesopgaver I tilknytning til de konkrete indsatsområder arbejdes der med en kvalificering og øget brug af det offentlige uddannelsessystem, udbredelse og kvalificering af brugen af realkompetencevurderinger og metodeudvikling gennem forsøgs- og udviklingsprojekter.

II. Almen kvalificering
Vision: Indsatsen skal ruste statens medarbejdere til at modsvare det stigende krav om en løbende udvikling af kompetencer samt anerkendelse at realkompetencer for at leve op til de vilkår og krav, som de statslige arbejdspladser står overfor. Et alment kompetenceløft er en væsentlig forudsætning for fortsat at sikre effektive og attraktive arbejdspladser.

Konkrete indsatsområder:
OPU skal understøtte udvikling af kompetencer i relation til:

  • Læsning/skrivning/matematik i forhold til jobkrav
  • Almen kvalificering i forhold til jobkrav
  • IT og digitalisering i forhold til jobkrav (Fx det offentlige it-kompetencebevis ’DO-IT’)
  • Sproglige kompetencer og kulturforståelse (Fx gode engelskkundskaber og forståelse for andre kulturer og internationalt udsyn)
  • Integrationsindsats i form af dansk for indvandrere

III. Kompetenceudvikling i relation til opgave-, job- og organisationsudvikling, herunder reform- og fusionsforandringer
Vision: Udvalget vil understøtte udvikling og anvendelse af kompetencer i praksis ved opgave-, job- og organisationsudvikling, herunder ved ændrede arbejdsopgaver og samarbejdsformer, så med-arbejderne får mulighed for den nødvendige opkvalificering.

Konkrete indsatsområder:

  • Projektarbejde
  • Teamarbejde
  • Udvikling af læringsmiljø (Fx videndeling, kollegial sparring)
  • Udvikling af personlige kompetencer i forhold til jobvaretagelsen
  • MUS og jobudvikling
  • Kompetencestrategi (Fx understøtte arbejdspladser der arbejder strategisk med kompetenceudvikling)
  • Mobilitet
  • Kompetenceudvikling i forbindelse med etablering af administrative service-centre, både for medarbejdere, som skal skifte arbejdssted og for medarbejdere, der forbliver på hidtidig arbejdsplads.
  • Sektorspecifikke indsatser

Se mere om ansøgningsfrister, og hvordan I søger her.

Se ansøgningsfrister, og hvordan I søgerher.