Har I behov for at igangsætte projekter eller kompetenceudviklingsinitiativer på jeres arbejdsplads, har I mulighed for at søge økonomisk støtte.
CLOPU råder over 2,78 mio. kr. pr. år i overenskomstperioden 2011-2013.
Udvalget har mulighed for at give tilskud til projekter, uddannelse og andre udviklingsaktiviteter for medarbejdere, som tilhører CLOPU-målgruppen.
De strategiske indsatsområder i CLOPU
Udvalget har besluttet at prioritere ansøgninger inden for to strategiske indsatsområder:
1. Jobbet og professionsrollen i forandring
2. Udvikling af læringsmiljøet
Ad 1. Jobbet og professionsrollen i forandring
Det er et typisk kendetegn for udvalgets målgruppe, at de har en professionsrolle, der er under vedvarende forandring. Det er medarbejdere, som i høj grad identificerer sig med den faglige profession, som de lod sig uddanne til og som ønsker at videreudvikle den faglige viden. Målgruppen udfordres ved, at det statslige arbejdsmarked ønsker ansatte med formelle langvarige uddannelser i avancementsstillinger, ligesom der efterspørges ansatte med generelle videregående uddannelser til det tværgående arbejde.
Det er også en udfordring, at flere uddannelser gøres til professionsbachelorer med et højere teoretisk niveau. Herved kan der opstå et ønske fra de allerede ansatte medarbejdere om efteruddannelse på samme teoretiske niveau som de nyudannede.
De nyuddannede har ikke den indgående praksiserfaring, som fx de etatsuddannede har. CLOPU - målgruppen er også kendetegnet ved, at det ofte er frontmedarbejdere, der møder borgere og brugere. Der er i disse år stigende fokus på den kompetente og ordentlige adfærd, og det forstærker de krav og forventninger, der stilles til den enkelte medarbejder. Der kan derfor være behov for at støtte initiativer, hvor de erfarne medarbejderes kendskab til, hvad der er væsentligt for en god og effektiv statslig sektor, overføres til de professionsuddannede.
Kravene om mobilitet både indenfor den enkelte arbejdsplads og mellem arbejdspladser vil være stigende i de kommende år, og kan samtidig være et svar på at sikre både den enkelte medarbejder og arbejdspladsens fortsatte udvikling. Der vil derfor være behov for at fremme mobilitetsordninger, der samtidig har et læringsperspektiv.
Det er væsentligt at fremme en indsats, der hjælper både medarbejderne og statens arbejdspladser.
Kompetenceudviklingsudfordringer på dette område bør have særlig opmærksomhed.
Det kan eksempelvis være indsatser på følgende felter:
A. Fremme systematisk anvendelse af mobilitets- og jobbytteordninger
B. Samarbejde med offentlige udannelsesinstitutioner og/eller en konkret udviklingsindsats på arbejdspladsen der eksempelvis tilgodeser følgende formål:
- Kvalificering til varetagelse af den forandrede professionsrolle
- At bringe en gruppe medarbejdere på uddannelsesmæssigt niveau med nyuddannede.
- At nyuddannede kan tilegne sig professionsviden fra allerede ansatte.
- Afklaring af realkompetencer som udgangspunkt for målrettet og ressourceoptimerende kompetenceudvikling
- Kommunikation med brugere og borgere på en god måde, herunder konflikthåndtering.
- Ledelse af fagprofessionelle, herunder specielt fokus på mellemledernes funktion.
Ad 2. Udvikling af læringsmiljøet
For at kompetenceudviklingen skal have effekt, er det vigtigt, at der er stor opmærksomhed på sammenhængen mellem kompetenceudviklingen og det arbejde, der skal udføres. Kompetenceudvikling og jobudvikling skal ses i sammenhæng.
Det er behov for fokus på ændret praksis og effekt, så arbejdspladsen hele tiden udvikles til at kunne håndtere de ændringer, der sker i samfundet som helhed, og medarbejderne skal udvikles, så de kan anvende deres kompetencer på større dele af arbejdsmarkedet, så de ikke bliver stavnsbundne til et enkelt ansættelsesområde.
Udvalget prioriterer ansøgninger, der fremmer ovennævnte formål, og som er nytænkende/afvigende fra den hidtidige praksis på arbejdspladsen.
Et kompetenceudviklingsforløb skal tilrettelægges som et samspil mellem læringsmæssige input og aktiviteter i egen hverdag. Endelig skal der være en prioritering af opfølgning og implementering af læringen i hverdagen.
Det kan eksempelvis være indsatser på følgende felter:
- En systematisk ”før- under og efter metodik”, der sikrer forankring i praksis.
- Eksperimenter med udvikling af nye læringsformer.
- Brug af e-læring eksempelvis Campus som en integreret del af læringsmiljøet.
- Opbygning, udvikling og optimering af vidensdelingsmiljøer.
Generelt
For begge indsatsområder vil det være afgørende at de projekter, som støttes skal kunne bidrage til en spredning af de opnåede resultater til andre arbejdspladser i staten.
Det vil tillige indgå som et vigtig parameter, at der er gjort overvejelser om, hvordan man vil vurdere, at der er opnået en effekt af indsatsen.
Se mere om ansøgningsfrister, og hvordan I søger
her.
