DO IT

DO-IT-afklaringstest er iværksat af Statens Center for Kompetenceudviklings bestyrelse

DO-IT-afklaringstest er iværksat af Statens Center for Kompetenceudviklings bestyrelse

Afklaringstestene er udarbejdet inden for DO-IT® Det Offentlige IT-kompetencebevis og er afklaringstests i tekstbehandling, internet/e-mail og styresystemer.

Statens Center for Kompetenceudviklings bestyrelse besluttede i januar 2009 at videreudvikle DO-IT® og gøre DO-IT® endnu skarpere og målrettet statens medarbejdere. Beslutning er truffet som et led i bestyrelsens samlede strategisk indsats ’Kompetenceløft til alle’ og kan samtidig ses som en fælles målrettet indsats for at understøtte it-kompetenceudvikling på statens arbejdspladser.  

Lisbeth Lollike, formand for Statens Center for Kompetenceudviklings bestyrelse og direktør for Personalestyrelsen siger:

”At man er tryg ved at bruge computeren på et helt grundlæggende niveau, er et vigtigt afsæt for at man er åben over for mere læring, og at man kan få endnu mere glæde af computeren som arbejdsredskab i det daglige. Samtidig mener jeg også, at det selvfølgelig er nødvendigt at være særligt opmærksom på it-kompetencer på statslige arbejdspladser i en tid, hvor vejen til kompetenceudvikling i staten på mange områder også vil foregå ved hjælp af e-læring fx via CAMPUS.”  

Flemming Vinther, næstformand for Statens Center for Kompetenceudviklings bestyrelse og formand for Centralorganisationernes Fælles Udvalg (CFU) fortsætter:

” Det er jo sådant set lige meget, hvilken jobfunktion man har i dag, så vil computeren være en del af ens arbejdsliv – og hvis man ikke bruger en computer på arbejde - så kommer man i hvert fald ikke uden om den i privatlivet. Derfor er det så vigtigt, at vi alle kan anvende computeren på minimum et grundlæggende niveau. Og når vi ser på medarbejdernes muligheder for at skifte job og for at søge nye udfordringer kan den enkeltes it-kompetencer næsten ikke tillægges for stor betydning.”   

Du er altid velkomme til at kontakte Statens Center for Kompetenceudvikling for mere viden eller flere materialer om DO-IT eller it-kompetenceudvikling i staten.