Arbejdsmarkedsuddannelser er primært rettet mod ufaglærte, faglærte og etatsuddannede men også øvrige personalegrupper kan deltage. Undervisningen er både praktisk og teoretisk og kan være tilrettelagt på fuld tid eller på deltid.
AMU består af korterevarende kursusforløb, som man kan tage enkeltvis eller stykke sammen efter behov. På den måde kan de passes ind i et arbejdsforløb.
Alle kurserne er kompetencegivende, og nogle af dem giver merit til erhvervsuddannelserne.
Man får et uddannelsesbevis for hvert kursus, man gennemfører.
Fakta
Varighed: 1 dag til 5 uger
Adgangskrav: Du skal være fyldt 20 år. Der er principielt frit optag på AMU, og der er mulighed for, at medarbejderteams med forskellig uddannelsesbaggrund kan deltage sammen i uddannelse, for eksempel når der indføres ny teknologi eller en ny organisering af arbejdet.
Økonomi: Deltagerbetaling. Mulighed for VEU-godtgørelse.
Uddannelserne udbydes på: Handelsskoler, tekniske skoler, AMU-centre, landbrugsskoler og social- og sundhedsskoler.
Vil du vide mere: http://www.ug.dk/Uddannelser/arbejdsmarkedsuddannelseramu.aspx